Hamsterhjulet

Ulla Hardy-Hansen

Jeg forstår egentlig ikke, at Liberal Alliances byrådsgruppe undrer sig så meget over, at det netop er hos VU, de finder genklang for deres synspunkter omkring visioner og vækst. Der er vel tale om et naturligt, ultraliberalt tankefællesskab mellem de 2 – en form for ”heroisk realisme”, der  hurtigt kan sætte fantasien i sving.

Men hvis LA og VU tror, at byrådets øvrige partier er blottet for – eller overhovedet ikke beskæftiger sig med disse emner – så tager de grueligt fejl.

Fra konservativ side har vi lagt stor vægt på at væksten i kommunen skal ske moderat og under hensyntagen til  den omgivende natur og den allerede etablerede bygningsmasse. I alle henseender kvalitet fremfor kvantitet. Vi har også set lyset, men det har en anden farve, end den der lægges op til i vore nabokommuner, hvor skeptiske tunger allerede taler om ”misvækst” og ”byforstoppelse”.

Liberal Alliance kalder deres ændringsforslag til budgettet  ”Den Anden Vej”. Hvis den vej bl.a. indebærer en fortsat fysisk vækst efter ”de tilfældige søms princip”, så er det ikke en rute, vi konservative ønsker at gå ad. Jeg har for længe siden  efterlyst en tilbundsgående analyse af de fulde konsekvenser af en fortsat fysisk udbygning af vores kommune. Det har jo tydeligt vist sig, at det ikke har været nok at juble over de øjeblikkelige indtægter ved kommunens grundsalg og det forventede større skattegrundlag fra tilflyttere. Sådan noget ser  altid flot ud på papiret. Men virkeligheden bliver hurtigt en anden, når vi skal til at udrede de afledte udgifter ved den øgede bosætning  – f.eks. de nødvendige investering i infrastrukturen – skole, veje, internet, svømmehal osv.  Det er  i høj grad det, der har afspejlet sig i den gæld, vi slås med i øjeblikket. Det hang simpelthen ikke sammen, og det kommer det heller ikke til, hvis vi ukritisk genoptager strategien med ufinancieret vækst. Det er og bliver en skrue med evighedsgevind – en ”dødsspiral”.

Vi må derimod tilstræbe at opnå en tilpasning gennem fornuftige, strukturelle forandringer. Vi kan passende begynde med en mere harmonisk byudvikling. – det er en konservativ vision. Enhver med lidt praktisk erfaring i tilplantning ved, at hvis et træs krone ikke harmonerer med rodnettet, ja så vælter det, når blæsten raser – vækst bliver til misvækst.

I den forbindelse virker Liberal Alliances tilfældige   nedslag i ”de grønne kiler”  malplaceret – uanset, hvor tomme, bare og uinteressante områderne forekommer  i deres øjne. Fingerplanen er netop udformet for at bryde den uhæmmede by vækst op gennem Nordsjælland.  Det er efter min mening ikke  formålstjenligt at lade tilfældige developere bryde dén harmoni.

Spørgsmålet er vel egentlig ret enkelt: Hvor mange  skal vi være og alligevel stadig formå at opretholde den nødvendige balance – både økonomisk og  æstetisk?

 

Ulla Hardy-Hansen

Konservativ