Mit navn er Hans Jørgen Jensen, og jeg stiller op for Det Konservative Folkeparti i Fredensborg Kommune på en syvende plads.

Jeg er 60 år, er gift og har 3 voksne børn. Jeg har boet i Fredensborg kommune siden år 2000, i Fredensborg by, og har opstillet to gange tidligere.

Jeg har en uddannelse som økonom fra Handelshøjskolen (CBS), og har i de sidste 9 år været ansat som controller ved Nordsjællands Hospitaler, Hillerød.

Mine politiske mærkesager er en revitalisering af de lokale bysamfund, Fredensborg, Kokkedal, Nivå og Humlebæk. Dette skal ske i en tæt dialog med borgerne i de enkelte samfund. Det kræver at vi gør det spændende at handle lokalt, at der i fødevarebutikkerne er lokale, økologiske råvarer, samt at de øvrige forretninger kan levere varer og ikke mindst en service, der er vanskeligt at opnå i de større by samfund omkring os.

Et andet politisk mål er, at det skal være let og intuitivt at komme i kontakt med kommunen. Der bør af hensyn til vore ælder borgere være borgerservice i alle vore fire bysamfund, hvor du kan få klaret al kontakt med kommunen. Desuden skal den kommunale sagsbehandling være så hurtig, præcis og effektiv som muligt. Der skal skrives så kortfattet som muligt. Allerede i overskriftes skal det fremgå om man har fået afslag eller det modsatte. Klage vejledninger m.m. skal ligge i et bilag og ikke i selve brevet.