Indvielse af Bådfarten Esrum Sø’s 10. sæson

Deltog i en festlig indvielse af Bådfarten Esrum Sø’s 10. sæson lørdag den 4. maj 2019.

Sejlede først ud med borgmester Thomas Lykke Pedersen, der formelt klippede snoren over på broen.

Derefter var der fornem sang af tenor operasanger fra Det Kongelige Teater Lars Bo Ravnbak. Det var virkelig fejende flot.

Efterfølgende talte borgmesteren rigtig fint, hvorefter jeg for 7. gang var på som taler.

Kom med et par vittigheder men tog også udgangspunkt i blandt andet et citat af den nu fratrådte formand fra Dansk Skuespillerforbund Katja Holm, der har sagt: ”Historie, kunst og kultur betaler sig, for den giver menneskelig formåen, menneskelig forståelse og gør os bedre til at leve vores liv og til bedre borgere i samfundet”. af den nu fratrådte formand fra Dansk Skuespillerforbund Katja Holm, der har sagt: ”Historie, kunst og kultur betaler sig, for den giver menneskelig formåen, menneskelig forståelse og gør os bedre til at leve vores liv og til bedre borgere i samfundet”.

Jeg fremførte, at Bådfarten har udviklet sig til at blive en uomgængelig del af Fredensborgs kultur og historie.

Bådfarten er endvidere udviklet sig til en vigtig turistattraktion. Turisme og erhverv samt kultur og historie er noget, vi Konservative i Fredensborg vægter overordentlig højt.

Kultur og historie, turisme og erhverv, skaber velstand, hvilket er en forudsætning for vores velfærd.

En festlig og herlig indvielse med et fornemt traktement.

På billedet ses til højre for mig en af skipperne Keld Jensen, derefter overreder Ole Birch og yderst til højre borgmester Thomas Lykke Pedersen. Hen imod slutningen af talen kom smilene på.

Christian de Jonquières (K)
Kongevejen 38, 3480 Fredensborg