Mikael Wendelboe Rasmussen

Baggrund

Tlf.: 31313560
Mikael.wendelboe@gmail.com
f. 1978
Bosat i Nivå i Islandshøjparken
Ba. i Historie og Østeuropastudier, cand. mag. Tværkulturelle studier (ultimo 2020)
Gift med Claudia som er PPR-psykolog og oprindeligt fra Ukraine, 2 børn på 11 og 6 år
www.linkedin.com/in/wendelboe-rasmussen

Erfaring

Beskæftigelse

Jeg er seniorsergent og Vagtholdsfører ved Den Kongelige Livgarde. Jeg leder et vagthold på 90 soldater, der turnes om vagten ved de kongelige slotte og palæer, ligesom de hver 3. uge, indgår som en del af det 2-timers beredskab der skal støtte politiet ved særlige hændelser.

Politisk

Min direkte politiske erfaring begrænser sig til tillidshverv, såsom arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant samt formand for en lokalafdeling i Centralforeningen for Stampersonel.

Kompetencer

Jeg har haft med ledelse og undervisning at gøre i mere end 20 år og derfor er jeg god til at formidle emner på en let tilgængelig måde. Med min militære erfaring er jeg yderst struktureret og analytisk stærk og dermed god til at forstå essensen af diverse processer og bryde disse ned i relevante enkeltdele og strukturere dem.

Mine konservative mærkesager

Samfundsmæssigt uudnyttet potentiale

Der findes lommer i Kommunen med familier med få interne og eksterne ressourcer ift. at give deres børn den nødvendige hjælp i skolegangen hvilket på sigt kan føre til et spil af ressourcer for samfundet. Børn og voksne fra ressourcesvage familie skal
støttes og hjælpes ind i samfundet således at lige ret og lige muligheder ikke kun er noget man snakker om, men også effektueres.

Udvikling af Nivå

Både ift. bygningsmasse og naturområder er Nivå i en rivende udvikling. Samtidig er der stadig områder hvor der kræves politisk understøttelse. Områderne der skal understøttes, er i min optik:

  1. Erhvervslivet i Nivå, herunder bycenteret
  2. Skolerne og de mangfoldige fritidstilbud der allerede eksisterer i Nivå,
  3. Adgangen til naturområderne omkring Teglsøerne og Dageløkke skov, som kræver omtanke ift. naturen.

Trivsel og udvikling i Nivå vil skabe spill-over effekt på de omkringliggende byområder til kommunens fælles bedste.

Veteranindsats

Er et nicheområde som er meget vigtigt for mig, da jeg selv er veteran. Folk der har ydet en særlig indsats for Danmark i form af de beredskabsforpligtigelser Danmark har, må aldrig føle sig glemt eller tabt af samfundet.

Lidt mere omkring kandidaten

Jeg har en generel samfundsinteresse, hvilket også afspejler sig i min uddannelse i Historie. Det behøver ikke altid være de “store linjer” man kigger efter. Området omkring Fredensborg Kommune emmer af Historie og historier. Det betyder at
Fredensborgs udvikling ligger mig på sinde, ligesom det foreningsfællesskab Danmark består af, har min store interesse.

Som leder i militæret, med ansvaret for 90 mand, er jeg en god underviser, en stærk koordinator og en dygtig planlægger. Samtidig har jeg før lavet både podcast og videoer til internettet, så på den måde vil jeg kunne understøtte andre kandidater med dele af deres SoMe-strategier, såfremt det skulle blive nødvendigt.

Jeg læser Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet på siden af mit arbejde. Studiet sammenholdt med, at jeg kan gøre mig forståelig på seks sprog, gør at jeg har stor indsigt i kulturelle problemstillinger, og jeg mener, at jeg på den baggrund, kan understøtte integrationspolitikken på et videnskabeligt grundlag.