Michael Huusom

Byrådskandidat

Baggrund

Født: 26. september 1946
Adresse: Havrevænget 208, 2980 Kokkedal (siden 1985)
Som barn/ung har jeg gået i 10 forskellige skoler i 5 forskellige lande.
Gift med Lise siden 1966. Vi har 3 børn og 9 børnebørn.
Uddannet jagerpilot og officer. 40 år i Flyvevåbnet.

Erfaring

Beskæftigelse

Efter pensionering i 2006 er jeg/har jeg været: Næstformand i bestyrelsen for Frivilligcenter Fredensborg, Næstformand Ældre Sagen, Formand/Næstformand og  medlem af Seniorrådet, Bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Holmegård.

I mine 40 år i Forsvaret som pilot (5.500 flyvetimer) har jeg beklædt alle chefniveauer i ind- og udland til og med Oberst, herunder flere steder/år i Danmark, Grønland, USA, Tyskland, Polen. Krigsveteran fra Balkan. I 1991 blev jeg Ridder af Dannebrog.

Politisk

Opvokset i konservativt hjem, altid stemt konservativt, meldte mig i 2016 ind i det lokale socialkonservative parti Borgernes Stemme, og stillede op til KV17 og RV17. Det var sjovt, lærerigt og meget udviklende.

Kompetencer

Jeg opfatter mig selv som ”Centrum-højre, social-konservativ royalist”.

Jeg har tid, evne og vilje til at arbejde for konservative
værdier, holdninger og visioner i Byrådet

Mine generelle kompetencer er: Livslang erfaring, respekt for andres holdninger, samarbejdsvilje (”team-spirit”), kompromisøgende og løsningsorienteret, humor, gå-på mod, tålmodighed, ambitioner.

Mine tillærte kompetencer via Ældre Sagen og Seniorrådet gennem de sidste ca.10 år er inden for emnerne ældreomsorg, infrastruktur, kollektiv transport og velfærdsteknologi.

Jeg kender mange stemmeberettigede og de kender mig / har tillid til mig … og det er vel også en kompetence.

Mine konservative mærkesager

I tiden frem til valget, og som Byrådsmedlem? … vil jeg:

  • Hævde at Fredensborg reelt er en borgerlig Kommune, og bør ledes af borgerlige stemmer.
  • Befordre indbyrdes og samlet borgerligt sammenhold i Byrådet.
  • Promovere mig selv som medlem af Det Konservative Folkeparti (med respekt for andre). Støtte vores nuværende byrådsmedlemmers beslutninger. Arbejde aktivt sammen med spidskandidat Jesper, Formand René, bestyrelsen og øvrige kandidater.
  • Gerne opfattes som den konservative kandidat fra Kokkedal. Det vil bl.a. indebære … deltage som vores repræsentant på vælgermøder i Kokkedal, samt være til stede på valgstedet i Egedalshallen på selve valgdagen som valgtilforordnet.
  • Benytte Kernevelfærd og Nærdemokrati som overordnet slogan. Disse dækker næsten alle mine enkelte mærkesager som er:
    • Mindre afgifter, skatter, gebyrer, offentligt kommunalt bureaukrati.
    • Gode seniorvenlige boliger, plejecentre med personlig ældreomsorg.
    • Brugbar infrastruktur (trygge, jævne, belyste, fortove, stier og veje, 3 spor hver vej på H-motorvejen med støjdæmpning, nej til ring 5).
    • Skabe vækst og tiltrække bæredygtige erhverv og produktive borgere ved at videreføre kommunens effektive borgerservice.
    • Modvirke negativ effekt af klima- og miljøændringer og forureninger som ”grøn kommune”, dvs. ren luft og rent drikke vand, evidensbaseret affaldssortering og bortskaffelse mv.

Lidt mere om mig

Alle kandidater og alle politiske partier ønsker det bedste for sig selv, den nære familie, venner og bekendte, lokalsamfundet, kommunen, Danmark … Alle kandidater og partier lover/ønsker, at netop deres forslag vil gavne de fleste.

Min tro er, at de vælgere, der stemmer på mig, kender mig, tænker som mig … har tillid til mig og dermed mine beslutninger i Byrådet. Mit mål som medlem af Byrådet er at bevare denne tillid.

Jeg har tid, evne og vilje til at arbejde for konservative
værdier, holdninger og visioner i Byrådet

Skulle jeg ikke opnå stemmer nok til et mandat ved KV21 … ved jeg, mine personlige stemmer vil komme en anden god konservativ kandidat til gavn.

Venlig hilsen Michael Huusom … kandidat for dig, for os, for fremtiden