De borgerlige partier indgår et historisk bredt valgforbund i Fredensborg Kommune til KV 2021

Pressemeddelse

Et bredt borgerligt valgforbund er nu indgået frem mod kommunalvalget den 16. november 2021.

Valgforbundet er indgået af partierne:
C – Det Konservative Folkeparti, D – Nye Borgerlige, I – Liberal Alliance, K – Kristendemokraterne, O – Dansk Folkeparti og V – Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Partierne står sammen om visionen om at skabe et bedre og mere borgerligt afsæt for Fredensborg Kommune. Partierne er enige om, at et systemskifte i Fredensborg fra rødt til blåt vil give energi til at udvikle kommunen til en bedre kommune for borgerne.

Partierne deler mange fælles visioner for kommunen. Det handler først om fremmest om, at vi vil styrke nær-demokratiet og give magten tilbage til borgerne; men partierne er også enige om, at kommunens service til borgerne skal forbedres på kerneområderne, og at borgernes valgfrihed på børneområdet skal styrkes. Partierne ønsker at præge kommunen fremadrettet med fornuftige fremtidsholdbare løsninger.

Valgforbundet er også et valgteknisk samarbejde. Lykkes det at få 14 mandater i valgforbundet, er det aftalt, at partierne sætter sig sammen for at skabe et troværdigt og respektfuldt samarbejde i det kommende byråd.

De 6 partier ser frem til et godt og bredt samarbejde i byrådet efter valget med en styrket borgerlig indflydelse, udtaler partierne i en fælles pressemeddelelse.

C – Det Konservative Folkeparti, Jesper Tvilde, 22 97 98 76
D – Nye Borgerlige, Steen Løfstrøm, 40 33 20 23
I – Liberal Alliance, Charlotte Bie, 26 33 11 58
K – Kristendemokraterne, Peter Vest, 29 28 83 57
O – Dansk Folkeparti, Tanja Quade Madsen, 20 73 48 04
V – Venstre, Danmarks Liberale Parti, Lars Søndergaard, 22 24 98 27