Hul i diget er hul i hovedet

Af Morten Poulsen, Konservativt byrådskandidat, Vibevej 11, Nivå
sn.dk

Få betvivler klimaforandringerne og at vi skal gøre noget ved dem. En øget stigning i havet omkring os, vil særligt påvirke områderne omkring Øresund og vi skal selvfølgelig sikre os at en øget vandstand ikke giver oversvømmelse. Der er heldigvis allerede diger langs kysten som kan tage den første meter.

Dog har vi en trojansk hest der kan sætte det hele over styr ! nemlig udmundingen af Nive å, midt i Nivå bugten. Vi har allerede set i forbindelse med flere storme at vinden kan presse vand ned Øresund og det presses så ind i landet via Nive å, til stor ‘glæde’ for husejerne langs åen der får oversvømmet deres jord og ejendom.

Løsningen er simpel – en sluse ved udmundingen, med et pumpesystem.

Det er faktisk en del af kommunens budgetforslag, men til alles overraskelse valgte kommunalbestyrelsen IKKE at vedtage dette for nylig? argumentet imod er b.la ‘hvad så med regnvand der skal modsatte vej?’. For det første er mængden af regnvand meget mindre end mængden af havvand og vil under alle omstændigheder blive presset ind af havvandet, for det andet håndterer man regnvandet med et pumpesystem der kan pumpe det over slusen.

Sandsække og oppustelige tuber lyder godt, men i praksis når stormen vælter ind, så kan man ikke lige finde materialerne eller .. Som beboer i området ved jeg at kommunen har alle oplysninger og der har ydermere været besøg fra Greve kommune, der belært af smerten ved flere oversvømmelser klart advokerede for en sluse løsning

Omkostningen af en sluse er, i forhold til de potentielle ødelæggelser, ikke ret stor, så lad os nu være ordentlige og få sikret vores natur og borgere ! Vi skal selvfølgelig derudover hjælpe beboerne langs åen omkring rengvandsproblemer, men lad os nu ikke blande problemstillingerne sammen.

At have et hul i diget er simpelthen hul i hovedet.