Ny folketingskandidat

Pressemeddelelse.
Fra: De konservative vælgerforeninger i Fredensborg og Hørsholm

Ny folketingskandidat.

Bestyrelserne i de to vælgerforeninger har enstemmigt besluttet at pege på Christoffer Buster Reinhardt som deres nye folketingskandidat. Han afløser Otto B. Christiansen, der trak som sig kandidat efter folketingsvalget i 2019.

Christoffer Buster Reinhardt er 29 år gammel og sidder i Region Hovedstaden, hvor han er formand for sundhedsudvalget. Han er også medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal kommune.

Formand for Fredensborg Vælgerforening Rene Nørbjerg og formand for Hørsholm Vælgerforening Tomas Dyrbye siger i en fælles udtalelse, at de er glade og stolte over at få et så stort politisk talent som Christoffer Buster Reinhardt til at være den nye folketingskandidat. ”Vi ser frem til et godt samarbejde med Christoffer Buster Reinhardt, og regner med at han kan sikre partiet det tredje mandat i Nordsjællands Storkreds”.

Christoffer Buster Reinhardt udtaler, at han er glad for at blive indstillet til folketingskandidat, særligt i Fredensborg kredsen gennem årene har givet valg til mange af de store Konservative politikere, inklusive Hans Engell og Lars Barfoed. ”Jeg går ydmygt til opgaven som kandidat til folketinget med respekt for at netop Fredensborg kredsen er en traditionel konservativ højborg. I tæt samarbejde med de to vælgerforeninger vil jeg arbejde for at vi får de tre mandater.”

Han fortsætter: “Midt i nyere tids største sundhedskrise er det vigtigt at huske på, forudsætningen for, at vi kan have et så stærkt sundhedsvæsen som det danske. Det er nemlig, at vi har et stærkt privat erhvervsliv – også på den anden side af Corona. Jeg er meget bekymret for, at regeringen på den anden side af Corona krisen skruer markant op for skatter og afgifter – det er efter min mening den helt forkerte vej at gå”.

Han vil være Nordsjællands stemme: “Jeg er lokal Nordsjælland-kandidat, og jeg elsker vores lille smukke del af Danmark. Men jeg bryder mig meget lidt om den måde, som Nordsjælland bliver behandlet i den politiske debat. Bare se på regeringens forslag til ny udligningsordning, spørgsmål om stigende ejendomsskatter eller tag debatten om udflytning af arbejdspladser. Sådan noget vil jeg aldrig stemme for, hvis jeg bliver valgt til Folketinget”.

page1image44561920

Så snart de nuværende Corona restriktioner er løftet, vil der blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling hvor medlemmerne bliver bedt om at bekræfte indstillingen.

Kontaktoplysninger:
Tomas Dyrbye, Formand for Hørsholm Konservative Vælgerforening (Tlf. 4236 9331) Rene Nørbjerg, Formand for Fredensborg Konservative Vælgerforening (Tlf. 9386 0680) Christoffer Buster Reinhardt (Tlf. 5126 9926)

Hørsholm/Fredensborg den 2. maj 2020