Grundlovstale ved Jesper Tvilde
Hvad har Grundloven givet til Johannes Hage, mig og dig?
Når vi, som i denne uge, har fejret Grundlovsdagen, er et interessant spørgsmål at stille: Hvad falder en i tankerne, når man tænker på Grundloven? For mit vedkommende er den første tanke, den fysiske grundlov, der ligger på Vandregangen på Christiansborg I sin stille skønhed med 89 paragraffer, som danner rygraden af vores demokratiske samfund.
Pudsigt nok er den næste tanke, jeg får, et maleri. Men ikke et hvilken som helst. Et imposant maleri på knapt 17 m2. Den Grundlovgivende Forsamling af Constantin Hansen. Maleriet har altid haft en dragende effekt på mig. Maleriets majestætiske størrelse og det guddommelige lys, som oplyser de over 100 personer, der alle havde en finger med i spillet i udformningen af Grundloven.
Det var Johannes Hages far, Alfred Hage, der i sin tid bestilte maleriet af Den Grundlovsgivende Forsamling hos Constantin Hansen.
Mange beboere i Fredensborg Kommune er bekendt med teglværksejeren, politikeren, landmanden og filantropen Johannes Hage. Manden der oprettede Danmarks første sygekasse, oprettede Nivaagaards Hospital for Kronisk Lidende, byggede Nivå Kirke, finansierede Sletten Havn og oprettede Nivaagaards Malerisamling.
Billedet hang i Johannes Hages barndomshjem indtil 1891. Johannes Hage må i sin ungdom have kastet mange blikke på Constantins prægtige maleri. Jeg tror ikke andet, end at den unge Johannes Hage må have været påvirket af de historiske og demokratiske ”vingesus”, som billedet emmer af.
Hvis ikke billedet var nok til at påvirke den unge Johannes, så var det politiske liv, som Johannes’ barndomshjem var fuldt af, en anledning til at vække politiske tanker i den unge mand. Johannes’ far, Alfred, var selv politisk aktiv og med til at udforme grundloven. Barndomshjemmet var et samlingssted som genlød af politiske diskussioner, holdninger og standpunkter.
Jeg tror, at Johannes Hages livsbane blev formet af de frihedstanker, muligheder og pligter, som Grundloven åbnede op for. Jeg vil hævde, at Johannes Hage som menneske blev rundet af den politiske ånd, som hans hjem var fuldt af og de muligheder og værdier, som Grundloven bød den unge Hage
De demokratiske muligheder brugte Johannes Hage på den måde, han mente, var bedst. Johannes Hage var driftig. Udover et politisk engagement og en entreprenant karriere var han en indigneret person, når det kom til mennesker i nød. Det vidner de mange tiltag, som Johannes satte i verden, om.
Jeg kan som konservativ se mange slående ligheder mellem de værdier, som Johannes Hages liv var et produkt af, og det vi i dag bryster os af som værende konservative værdier.
Organisk tænkende. Jeg ser samfundet som en helhed bestående af mange dele. Grundlæggende mener jeg, at man som individ skal kunne klare sig selv. Jeg mener, vi alle har et ansvar for at indrette vores liv og hverdag så godt som muligt og få det bedste ud af det, vi har. Vi har et ansvar for at lykkes. Når det er sagt, så er min holdning også, at vi tager ansvar for de mennesker, der ikke kan klare sig selv. Det er med denne helhedstanke, at vi som konservative skiller os ud fra andre ideologier.
Sammenhængskraften er vigtig for mig som konservativ. Den er med til at skabe den tillid, der er nødvendig og givtig for et velfungerende samfund. Hvis vi har en god sammenhængskraft, så har vi tillid til hinanden, tillid til vores børns skoler, tillid til sygehuse og tillid til ældreplejen. Med andre ord tillid til de institutioner, der er nødvendige for, at et moderne samfund skal fungere.
Som konservativ vil jeg definere mig selv som ordentlig. Vi konservative holder vores politiske aftaler, og vi er til at stole på. Denne ordentlighed, at gøre det rigtige, kommer naturligt i forlængelse af den sammenhængskraft, som jeg føler, er vigtig. At være uordentlig er nemlig at skade sammenhængskraften. At være ordentlig over for sig selv, over for hinanden, over for det samfund vi lever i, er med til at skabe sammenhængskraft.
Som konservativ bifalder jeg driftighed også i erhvervslivet. Derfor ligger det til os konservative, at arbejde for de bedst mulige forhold for det erhvervsliv, som er det økonomiske fundament for det samfund, som vi ønsker.
At være dannet er ligeledes for mig en konservativ mærkesag. En god dannelse giver indblik i vores fælles kulturarv. Dannelse danner grundlag for en viden om, hvor vi i fællesskab kommer fra, hvor vi i fællesskab står, og hvor vi i fællesskab skal hen som samfund i morgen. Uden kulturelle rødder, mener jeg ikke, at et konservativt samfund kan vokse, blomstre og lykkes.
Jeg har qua de muligheder, som Grundloven giver mig, ret og mulighed for at deltage og forme det samfund, jeg sætter pris på – helt på samme måde som Johannes Hage havde, som den første generation efter grundlovens indførsel.
Afslutningsvis vil jeg opfordre alle til at deltage i demokratiet. Grundloven giver nemlig dig mulighed for at forme og påvirke det samfund, som du ønsker. Lige meget om du er enig med mig eller ej. Hvilket leder mig tilbage til hvor jeg begyndte. Grundloven gav muligheder til Johannes Hage og den giver muligheder for dig og mig. Deltagelse kan gøres på mange måder, men valget er dit.
Jesper Tvilde. Eskildsvej 7, 2990 Nivå