Konservative stiller stærkt hold til kommunevalget i Fredensborg med 15 kandidater
Pressemeddelse
I denne uge afholdt Konservative deres opstillingsgeneralforsamling, hvor placeringen på den konservative liste til kommunevalget blev afgjort. Det var en stolt formand, der var glad for den store interesse i at stille op som kandidat, som omfanget af listen afspejler. ”Vi er et parti i fremgang, det mærker vi såvel i medlemstilslutningen som interessen for at stille op som konservativ kandidat”, udtaler netop genvalgte vælgerforenings formand René Nørbjerg.
Listen tæller 15 kandidater og afspejler den fornyelse, foryngelse og erfaring som den konservative vælgerforening ønsker at kommunens borgere skal have mulighed for at vælge i mellem til Kommunevalget d. 16. november
- Jesper Tvilde, Spidskandidat og borgmesterkandidat
- Ulla Hardy-Hansen
- Thomas von Jessen
- Heidi Boss Nyby
- Christian De Jonquiéres
- Morten Poulsen
- Celine Lind Jakobsen
- Mikkel Dodt Fregerslev
- Jeppe Kristoffer Lilholt
- Mikkel Hartwich
- Michael Huusom
- Mikael Wendelboe
- Henrik Littau Mærsk
- Bent Jakob Kromann
- Mette Nørtoft
”Jeg er stolt over at stå i spidsen for et stærkt, erfarent og hårdtarbejdende kandidathold som i fællesskab vil føre en benhård valgkamp for at skabe en markant Konservativ fremgang og øget konservativ indflydelse i Fredensborg Kommune” udtaler spidskandidat, Jesper Tvilde
Der er medvind hos de konservative for tiden, både lokalt og på landsplan. ” Vi har oplever en enorm interesse for at blive konservativ kandidat i år, og kandidatlisten afspejler i høj grad de mange forskellige konservative vælgere, vi ved, der er i Fredensborg Kommune” Udtaler Jesper Tvilde.
Kandidatholdet har til sammen over 50 års erfaring fra byrådet, men tæller også et frisk pust fra to unge kandidater på 19 og 26 år og en stor håndfuld af kandidater men mange års erfaring som selvstændige erhvervsdrivende.
”Sammensætningen af kandidatholdet vidner om den fornyelse og generationsskifte, der har præget vores parti på landsplan, vores vælgerforening lokalt og nu også vores kandidatliste” siger Jesper Tvilde
Der er en fantastisk stemning på kandidatholdet, der på trods af aldersforskel, interesser og erfaring, alle er enige om at gå til valg på konservative værdier som ordentlighed, respekt, blik for mennesket først og mulighed for at tage friheden på sig som borger. ”Kandidatholdet har i fællesskab været med til at fastlægge det fælles valgprogram. Det har været en styrke at kombinere den erfaring fra byrådet som Ulla Hardy-Hansen, Thomas von Jessen og Christian de Jonquiéres har bidraget med, og suppleret med nye ideer fra erfarende erhvervsfolk, og yngre kræfter” udtaler, Jesper Tvilde
De næste fem måneder står på hårdt arbejde med at overbevise vælgerne om at det er det Konservative parti, der har de bedste løsninger på ældreområdet, hvor der skal gøres op med vanetænkning. På børne- og unge området, hvor der skal mere fokus på faglighed og dannelse. På Klima- og miljøområdet hvor konservativ politik skal gøre Fredensborg til et naturligt, attraktivt og klimavenligt sted at stifte familie
Alle konservative kandidater arbejder for en bedre kommune i balance
Fra venstre: Celine Lind Jacobsen, Formand for Vælgerforeningen René Nørbjerg, Mikkel Dodt Fregerslev, Henrik Littau Mærsk, Morten Poulsen, Michael Huusom, Ulla Hardy-Hansen, Jesper Tvilde, Thomas von Jessen, Heidi Boss Nyby, Christian De Jonquiéres, Mikkel Hartwich, Mette Nørtoft, Jeppe Lilholt og Mikael Wendelboe. Fraværende Bent Jakob Krogmann.
Spørgsmål til ovenstående kan stilles til Spids- og Borgmesterkandidat Jesper Tvilde: Tlf. 2297 9876