Plejesektoren HAR dedikerede personer
Af Morten Poulsen (K), byrådskandidat, Vibevej 11, Nivå
sn.dk
Plejesektoren HAR dedikerede, empatiske og omsorgsfulde personer
Min mor døde i søndags, efter et kortere sygdomsforløb. Et langt indholdsrigt liv, b.la. som mor, farmor og oldemor sluttede i en alder af næsten 96. De sidste syv år på Benediktehjemmet i Fredensborg.
Dette indlæg er for at kunne sige TAK til personalet på Benediktehjemmet i Fredensborg. Vi har oplevet et helt enestående og dedikeret plejepersonale.
Blev vi kaldt akut derop, så sad der 3 personer og holdt min mor i Hånden, ‘for man er jo ikke alene’. Jeg har oplevet personale, der blev 5-6 timer udover deres søndagsvagt blot for at være der.
Empatisk, nærværende og omsorgsfulde. Af hjertet TAK.
Og det bestyrker mig blot endnu mere i at plejesektoren skal have friheden tilbage og have fjernet det statslige millimeter rapporteringstyrani.
Giv personalet noget Frihed og ansvar. De kan godt og vil gerne.