Sæt afgangstider op
Det er ikke godt nok, når Movia nøjes med at sætte ruteplaner op på stoppestederne. For at få at vide, hvornår bussen kommer på mit stoppested, skal man: 1) tage sin smartphone frem, 2) skrive en SMS til 1250, 3) skrive ”S 6443” i beskedfeltet til 1250 (bemærk: stort bogstav og mellemrummet!) og derefter afvente svar. Man kan også få besked på ændringer gennem rejseplanens ”app”. Teknisk smart.
Men hvad hvis det blæser og er mørkt derude, og man så skal først læse og siden skrive alt det – helt præcist? Hvad hvis det er koldt, og fingerspidserne derfor ikke virker på en smartphone? Eller hvis man har vanter på, og de blæser væk, når man både skal have vanter og smartphone i hånden, efter at have sat tasken i en vandpyt, som er det eneste, der er ved stoppestedet?
Det er selvfølgelig meget glædeligt, at få seniorer reagerer og understreger, at de sagtens kan gøre, som Movia ønsker. De vil ikke betragtes som svage. Fint.
Men hvad med de mange, som ikke er så fortrolige med ”apps” eller smartphones? Langt de fleste af dem har bussen som eneste mulighed. Derfor: Sæt nu de tider op igen! Det ser ikke kønt ud, at Movia mere tænker på bundlinjen, end på kernen af de kunder, der rent faktisk betjener.
Thomas von Jessen
Gruppeformand (kons)
Solvænget 1, 2990 Nivå