Portræt – René Nørbjerg

Ingen tilgængelig beskrivelse.

Jeg meldte mig ind i Det Konservative Folkeparti i 1987, som 17- årig.

På dette tidspunkt boede jeg i Høje Taastrup kommune og arbejdede for Kai Dige Bach, der i foråret 1987 var blevet valgt ind i Folketinget. Det at han kaldte sig for brændselshandler, inviterede til grundlovsmøde i hans have i Herlev og talte med såvel os nye medlemmer som de erfarne medlemmer gjorde at jeg følte mig godt tilpas i hans selskab og det at være med i hans folketingskampagne.

Jeg mener at vi som borgere skal gøre hvad vi kan for at klare os selv, men der skal være et sikkerhedsnet for de borgere, der har brug for hjælp. Så vi alle har en rimelig levestandard. Jeg går helt klart ind for, vi som samfund skal tage et ansvar for de svageste. Derudover går jeg ind ofr at vi har en kontrakt med den næste generation, vi skal gøre vores til, at passe på miljøet og tage klimaforandringerne alvorligt.

Jeg blev valgt som formand for Konservative i Fredensborg i januar 2018. Da jeg blev valgt som formand og Jesper Tvilde blev valgt som næstformand, fortsatte vi det generationsskifte, der var sat i gang af tidligere formand Thomas von Jessen samt John Hemming.

De største øjeblikke for mig som medlem af Det Konservative Folkeparti har været oplevelse af at se valgkampe lykkes at se hvordan kandidater kan samarbejde på gader og stræder, selv om de samtidig er konkurrenter til det valg de stiller op til. De bedste valgkampe, som jeg i dag som medlem kigger tilbage på er kommunalvalget i 2021 samt Folketingsvalget i 2022.

Ved disse to valg har der længe før valgene været opbygget en valgkampagne, som har været gennemtænkt, struktureret og ikke mindst udført med den glæde, smil på læber, masser af kilometer i benene som kun engagerede medlemmer samt kandidater til de forskellige valg kan have.

Og ja alle medlemmer kan deltage i udførelsen af en valgkamp, uanset hvor lang tid det enkelte medlem har været med, hvad de har af viden om politik eller kandidaterne, så er der altid nogle erfarne medlemmer, der gerne hjælper de nye medlemmer i gang med at deltage i den igangværende valgkamp.

Det glæder jeg mig som medlem og ikke mindst som formand for Konservative i Fredensborg over.

Herfra skal der lyde en opfordring til at melde dig ind i Konservative i Fredensborg på nedenstående link, og skulle du have et spørgsmål, så kontakt mig endelig.

Bliv medlem – Det Konservative Folkeparti