Brug for opgør med kassetænkningen i Ældreplejen

Men hvor er det at det går galt? For vi opdrager vores børn til at være selvstændige individer. Og roser vores børn når de selvstændigt tager valg og udtrykker sig individuelt. Men det er som om, at så snart man bliver ældre, så er det ikke længere prisværdige evner at have. I stedet skal man passe ned i pakkeløsninger og kassetænkning.

Det er ikke godt nok! Vi skal ønske mere frihed og frie valg for den enkelte. Det skal være slut med pakkeløsninger og kassetænkning i ældreplejen, som netop giver risiko for at tid til fokus og omsorg for den enkelte forsvinder.

Med andre ord skal pengene i langt højere grad kunne følge den enkelte individuelle borgers behov. Så man selv skal kunne vælge hvordan man vil bo, hvem der skal stå for genoptræningen, og om man ønsker offentlige eller private til at leverer den service der er behov for.

Vores ældre borgere skal mødes med varme hænder med tid og nærvær, og derfor opleve en værdig behandling. De skal kunne blive i deres eget hjem og få relevant hjemmepleje så længe som muligt, hvis det er det de ønsker. Derfor er det også vigtigt at kunne have egen læge i nærheden af egen bolig, så lægebesøg ikke kræver en umulig rejse.

For et godt liv indebærer, at man hele livet selv kan træffe valg, præcis som vi er blevet opdraget til – også om sin sundhed og pleje på sine ældre dage. For vi har alle forskellige behov og ønsker til vores liv. Derfor er det også oplagt at supplere med flere private tilbud i ældreplejen. Vi skal også være åbne over for den store værdi som friplejehjem kan supplere med. Og vi skal også turde øge samarbejdet med private virksomheder om f.eks. genoptræning.

Et opgør med ensretningen i ældreplejen skal give den frihed der skal til for at den enkelte ældre borger selv kan skabe sit eget gode liv, og selv vælge uden at skulle passe ned i nogen kasse.

Jeg bliver ved med at sætte fokus på dette.